Shopping

Iværksætter med fart på: Esbens møbler bliver set af flere millioner mennesker

epj design esben

Tilbage i 2013 begyndte Esben Jørgensen at fremstille håndlavede møbler i familiens smedeværksted i Løkken.

Han studerede industriel design på Aalborg Universitet, og pengene var små på SU. I første omgang til sin egen lejlighed, men senere begyndte han også at fremstille møbler til venner og bekendte. I 2016 fik han lov at udstille med sit brand EPJ Design på Formland-messen i Herning, og her tog det for alvor fart. Bestseller fandt interesse i hans 1950’er-inspirerede daybeds, som blev sat i produktion og nu står i Selected-butikker rundt omkring i hele verden.

Flere millioner mennesker handler årligt i Selected-butikkerne verden over, og de ser Esbens fede møbeldesign.

”Jeg fik rigtig god feedback på den messe. Det gav mig modet til at satse på min egen møbelproduktion” fortæller Esben.

Daybed-black-oak-grey-wool epj

Nyt showroom i Vestbyen

Det blev startskuddet til for alvor at gøre hobby til forretning. I 2017 overtog han en gammel udtjent viceværtsbolig på Lindholmssti lige ved Vestbyen station i Aalborg. Efter en gennemgribende renovering har han her indrettet sig med showroom i stueetagen og tegnestue ovenpå.

EPJ Designs produkter er alle af højeste kvalitet og designet ud fra behov, Esben selv har haft. Stilen er minimalistisk og funktionel. Æstetikken er i højsædet uden at gå på kompromis med komforten.

Et kendetegn ved EPJ Design er kombinationen af træ og metal. Som 5. generation på et smedeværksted i Løkken synes den kombination meget nærliggende:

”Jeg har altid haft metaller inde på livet. Min far er smedemester på et værksted i Løkken, og jeg har også selv brugt meget af min tid der” fortæller Esben.

Store ambitioner for fremtiden
Esben har store ambitioner for fremtiden for EPJ Design. Han har fået sin første medarbejder, Mark Huse Pedersen, som står for salg og marketing.

”Senere i år kommer vi med en ny kollektion. Vi sælger selv vores møbler, og så er vi på vej ud i møbelhusene. Vi vil gerne være præsenteret i møbelhusene i Danmark og på sigt i udlandet. Målet er jo at blive et anerkendt skandinavisk design brand både herhjemme og ud over landets grænser” afslutter Esben.

EPJ Design har showroom på Lindholmssti 1 i Aalborg. Åbningstiderne er onsdag fra kl. 12.00 – 19.00 og lørdag fra kl. 10.00 – 14.00.

Få en gratis lampe fra EPJ Design med Clubaalborg
Som medlem af ClubAalborg kan du få en EJ2 Cyllilight-lampe fra EPJ Design helt gratis ved køb i webshoppen. Lampen har en værdi af 1499 kr. Du finder fordelen i din Goodiepack.

Med vores fordelsklub ClubAalborg sørger vi for, at du altid har billigere og nemmere adgang til byens mange muligheder. Vi har samlet en masse eksklusive fordele og rabatter byens bedste steder i en GoodiePack, som du hver måned får sendt til din smartphone. Det bliver ikke nemmere at spare penge!

I denne måned kan du bl.a. få:

  • 30 % rabat på luksuspandekager hos Aalborg Street Food
  • Café latte eller iskaffe to go for en flad 20’er hos Cafeministeriet
  • 20 % rabat hos Burger BOOM, Grillen Burgerbar, café Vesteraa, VACA m.m.
  • Gratis dessert hos restaurant JØRN
  • Og meget, meget mere.

Det koster kun 35 kr. om måneden at være medlem af Clubaalborg, og du kan melde dig ind uden binding lige her.