Det sker i Aalborg

Den perfekte dag med ClubAalborg: Et godt mix af april måneds fordele

April måned er skudt i gang, og derfor har vi som noget nyt sammensat en guide til den perfekte dag med dine ClubAalborg fordele, der tager dig med rundt i byen.

Kl. 10.00 - Formiddagskaffe og en gåtur

Findes der noget bedre end at starte dagen med en stor kop kaffe? Det skulle da kun lige være, hvis den nydes på en slentretur gennem Aalborgs smukke gader eller langs havnefronten, hvor der altid summer af liv og god stemning, når solen kigger frem. Sving forbi Bogø og snup en kop kaffe med i hånden. I denne måned får du nemlig en af deres lækre kaffe-varianter til KUN 8 kr.

Den perfekte dag - havnen og bogø
Bogø - Østerågade 5

Kl. 12.30 - Frokosttid

Er sulten ved at melde sig? Det forstår vi godt! Du bliver (desværre) nok kun mere sulten, når du ser, hvor mange forskellige steder, du kan stille sulten og så endda til en god pris.

Byen er fyldt med lækre og hyggelige spisesteder, og som club-medlem har vi endda sørget for, at du ikke skal betale fuld pris hos bl.a. Azzurra og Bogø. Mulighederne er mange, og der er noget for enhver smag.

Er du til pizza eller pasta og ægte italiensk stemning, anbefaler vi at nyde frokosten hos Azzurra. I denne måned kan du til frokost nyde godt af store portioner til små priser.

Den perfekte dag - Azzurra
Azzurra - Jens Bangs Gade 15 eller Azzurra Nordkraft

Er du mere til et lækkert pitabrød fyldt med enten falafel, crispy chicken, kylling, kebab eller hjemmelavet shawarma kan frokosten også foregå hos Bogø. Deres populære pitabrød er bagt i Athen og man drømmer sig jo næsten til Grækenland.

Ja, vi ved godt, at du allerede har været der for at købe en kop kaffe tidligere, men man skulle da være et skarn hvis man ikke udnytter deres tilbud med en pita-menu til kun 49 kr., hvor du udover et lækkert pitabrød også får deres sprøde og saltede pomfritter samt en sodavand.

Den perfekte dag - Bogø pita
Bogø - Østerågade 5, 9000 Aalborg

Kl. 15.00 - Shopping og selvforkælelse

Efter en god frokost synes vi, du har fortjent at forkæle dig selv. Aalborg byder på et hav af shoppingmuligheder lige fra de små hyggelige butikker i Nørregade til det store udvalg af butikker i Algade og Bispensgade. Vil du have hele shoppingoplevelsen under samme tag står både Salling, Magasin og Friis klar til at tage imod dig.

Alternativt kan du læne dig tilbage i en af frisørstolene hos Camilla F, hvor Cindy står klar til at friske dine lokker op med hele 40% på udvalgte behandlinger.

Den perfekte dag - Camilla F Aalborg
Camilla F - Budolfi Plads 1

Kl. 18.30 - To go or to stay - aftensmad skal der til

Efter en lang dag hvor du har slentret rundt i Aalborg, er det på sin plads at nyde et lækkert måltid til aftensmad for uden mad og drikke duer helten ikke.

Vi kan anbefale at slutte dagen af på Cafe Luna, der har noget for enhver smag og giver vores medlemmer 20% på hele regningen man-fre. Det er dog helt sikkert, at vi ville bestille deres bøfsandwich med hjemmelavet brun sovs. Bare rolig, der mangler bestemt ikke sovs. MUMS!

Den perfekte dag - Cafe Luna
Café Luna - Boulevarden 38

Er du mere til at slutte dagen af derhjemme - måske på sofaen foran fjernsynet? Så har Caféministeriet sørget for, at aftensmaden nærmest ikke kan blive nemmere. En lækker tapasbox med retter udvalgt af køkkenet lige til at tage med hjem og servere. Bon Appetit!

Den perfekte dag - Cafe ministeriet
Caféministeriet - Møllegade 19

Vi håber, at du med ovenstående guide får en rigtig god dag i Aalborg. Denne måned er også fyldt med en masse andre lækre fordele, som du finder i din goodiepack.

Læs med igen i næste måned når vi sammensætter endnu en dag med fordele, der kan gøre din dag lidt bedre.

Brug endelig hashtagget #clubaalborg hvis du uploader billeder vi skal se på Instagram.